Desværre er det et udbredt fænomen blandt politiske kommentatorer at være forudindtaget kritiske, når politikere drister sig til tasterne eller mikrofonen, hvad måske heller ikke er fremmende for politiske udgivelser.

Som anmelderne i en blok er skuffet over, rummer Befrielsens Pris ingen overraskende, saftige afsløringer fra regeringsforhandlinger, nyheder eller ultimative krav af betydning for SVM-regeringens overlevelse eller udenrigspolitiske markeringer, som kunne skabe diplomatiske forviklinger.

Men det ville nok også have været den største overraskelse, hvis det havde været tilfældet. Løkke ved jo godt – måske klog af skade – at pludselige bogudgivelser a la "Befrielsens øjeblik" i 2019 kan skabe forandringer, som han ikke har brug for ... i hvert fald ikke lige nu.

Måske den næste udgivelse af den karakter først kommer, når en titel med befrielse er passé, fordi kampen mere handler om en besættelse - besættelsen af magt.

Løkke lægger nemlig ikke skjul på, hvad der er den drivende kraft for ham: "Jeg vil ikke holdes udenfor ... Jeg vil være med, hvor tingene sker". Og det er han i dag, igen som udenrigsminister og partilederen med de afgørende mandater ved det seneste valg og i de fleste meningsmålinger.

Måske netop derfor synes kapitlet om udenrigspolitik, herunder konflikten i Mellemøsten, Ruslands krig mod Ukraine og det kommende valg i USA, at være det mest spændende og ikke mindst perspektiverende set i forhold til de afsmittende konflikter og konsekvenser herhjemme.

"En Trump 2 bliver det med større trumpsk gennemslagskraft – med større forudsigelig uforudsigelighed til følge", siger Løkke konstaterende og måske mindre advarende end forudsigeligt. Man er vel udenrigsminister.

Indenrigspolitisk afslører den oprindelige Venstre-liberalist, at han med årene er blevet mere og mere forelsket i det konservative slogan "forandre for at bevare": "Vi skal reformere vores samfund", siger han og peger på arbejdsmarkedspensionerne fra 1987 som eksempel på den nødvendige, fremtidsorienterede reformpolitik, der er behov for: Og nu handler det om at spare op til mere service i vores alderdom.

Løkke tror ikke på de aktuelle meningsmålinger med vælgerflugt fra regeringspartierne, mere på sin egen intuition - og bedyrer, at regeringen ikke er gået i panik over meningsmålingerne. Han kommer dog også med et par advarsler: "Vinduet (for reformerne, red.) bliver ikke ved med at stå åbent" og "mulighederne skal bruges, mens de er der."

Utålmodigheden med andre – måske endda intensiveret her forud for 60-års fødselsdagen - kommer altså endnu en gang til udtryk, selv om han ikke på noget tidspunkt truer sine regeringspartnere med at svigte dem og søge alternativt samarbejde til højre efter næste valg. Alle udgange og indgange holdes vanen tro åbne.

Han har et efterlignelsesværdigt behov for at kommunikere politik ud over få oneliners. Det kan flere lære af.

John Wagner
Politisk kommentator

Han afviser bestemt ikke at blive statsminister igen – så ville det også have været en nyhed af dimensioner – men vil i hvert fald ikke blive det, hvis det kræver, at han ifører sig "Støjbergs lænker". Har vi hørt det før – ikke statsminister for en hver pris!

Og om en fremtid uden for politik: "Man kan ikke starte det her (Moderaterne, red.) og så vende det ryggen."

Har det været prisen værd, spørger han sig selv et par gange og svarer, at glæderne har overgået sorgerne", men tilføjer også på et tidspunkt:

"Jeg er i det her, fordi jeg ikke kan andet". Hvor mange andre politikere har modet til en sådan indrømmelse?

Med "Befrielsens Pris" bekræfter han således endnu en gang, at han i den grad mestrer "det her", både befriet og besat. Og at han har et efterlignelsesværdigt behov for at kommunikere politik ud over få oneliners. Det kan flere lære af.

Fra venstre mod højre har partiledere som Enhedslistens Pelle Dragsted med 'Nordisk socialisme' (2021), den radikale Martin Lidegaard med 'Generationskontrakten' (2023), Liberal Alliances Alex Vanopslagh med 'Vejen til ansvar' (2023) og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt med 'Den kristne arv' (2022) og 'Showbiz' (2023) inden for de seneste år gjort en indsats i folkeoplysningens tjeneste.

Forhåbentlig kan Løkkes podbook-initiativ inspirere Pia Olsen Dyhr, Franciska Rosenkilde, Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen, Mona Juul og Inger Støjberg til også at kaste sig ud i den slags.

Også selv om man med den slags bringer en vis legemsdel i klaskehøjde hos kommentatorer