Landbruget har taget et syvmileskridt mod opfyldelsen af sit klimamål i 2030 og dermed mod at levere sit bidrag til den nationale klimamålsætning om en 70 procents reduktion i 2030.

Det fremgår af den nyeste klimafremskrivning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Sidste år udestod der et reduktionsbehov i landbruget på mellem cirka fem og syv millioner ton drivhusgasser, hvis erhvervet skulle nå sit sektormål fra landbrugsaftalen i 2021 om at reducere udledningerne med 55 til 65 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Vi skal fortsat have en CO2-afgift på landbruget for at nå 2030-målet og indfri ambitionen i landbrugsaftalen.

Lars Aagaard (M)
Klimaminister

I den nye fremskrivning lyder opgaven nu blot på mellem 1,5 og 3,5 millioner ton drivhusgasreduktioner.

Det står dog samtidig også klart i fremskrivningen, at det store skridt hverken kan tilskrives ny klimapolitik fra politikerne eller store forandringer i landbruget.

Det mindre reduktionsbehov skyldes således hovedsageligt de nye tal for udledninger fra lavbundsjorder og optag fra skove, der allerede har været fremme i offentligheden.

Samlet set nedbringer den nye viden landbrugets forventede udledninger med 3,4 millioner ton drivhusgasser i 2030 i forhold til fremskrivningen fra 2023.

Dyk ned i forskellene mellem de to fremskrivninger nedenfor. Artiklen fortsætter efter grafen.