Rosa Lund
 svarer 
Christina Egelund

Kan ministeren bekræfte, at Danmarks Frie Forskningsfond naturligvis vil udmønte forskningsmidlerne i overensstemmelse med den politiske aftale?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Uddannelses- og Forskningsudvalget, Spørgsmål 282

Kan ministeren bekræfte, at Danmarks Frie Forskningsfond naturligvis vil udmønte forskningsmidlerne i overensstemmelse med den politiske aftale og den aftalte tekst for ”Aftaler om fordeling af forskningsreserve mv. i 2024” fra 2. november 2023, som specificerer, at der skal udmøntes penge til forskning i kvindesygdomme? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om det også er ministerens opfattelse, at såfremt der kommer kvalificerede ansøgninger inden for dette tema, vil området blive tildelt midler, og at forskningsprojekter på området vil blive vægtet højere end ansøgninger inden for andre temaer, der som følge af aftaletekstens ordlyd blot kan blive udmøntet midler til?

Svar fra onsdag den 22. maj 2024

Det fremgår af Aftaler om fordeling af forskningsreserve mv. i 2024 af 2. november 2023, at Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) udmønter størstedelen af midlerne under afsnittet ”3.2 Styrket klinisk og uafhængig forskning”.

DFF har offentliggjort opslaget for 2024 mhp. udmøntning af midlerne vedr. styrket klinisk og uafhængig forskning. Det fremgår af opslaget, at ”Indsatsen skal derudover bidrage til forskning i kvindesygdomme, ulighed i sundhed mellem mænd og kvinder (…)”.

Ansøgningsfristen for forskningsprojekter under temaet ”Styrket klinisk og uafhængig forskning” er tirsdag den 28. maj 2024 kl. 12:00.

Herefter vil DFF vurdere og prioritere kvalificerede ansøgninger inden for temaet på baggrund af de offentliggjorte kriterier i overensstemmelse med aftaleteksten i Aftaler om fordeling af forskningsreserve mv. i 2024, hvor det fremgår, at indsatsen bl.a. skal bidrage til forskning i kvindesygdomme.

Det er således min klare forventning, at DFF udmønter forskningsmidlerne i overensstemmelse med ”Aftaler om fordeling af forskningsreserve mv. i 2024.

0:000:00